Den amerikanske debat - Dyrevelfærd og sundhed
Antibiotikabrug er tegn på manglende dyrevelfærd
Det er kun nødvendigt at anvende antibiotika blandt de fødevareproducerende dyr, fordi de bliver lukket inde i for små indhegninger i store industrianlæg, uden plads til at bevæge sig og under uhygiejniske forhold, hvor de er dømt til at ligge i deres egen afføring. Hvis landbruget blev omlagt til mindre og bæredygtige gårde, hvor dyrene havde plads, frisk luft og naturlig føde ville de ikke blive syge og der ville dermed ikke være brug for at give dem antibiotika i deres føde. Det lykkedes i mange tusind år inden industrialisering af landbruget og opfindelsen af antibiotika.
Antibiotika bliver brugt fordi den manglende dyrevelfærd gør dem syge. I Danmark har forbuddet mod brug af antibiotika som vækstfremmer resulteret i lavere dødelighed blandt smågrise og stor reduktion i tilstedeværelsen af en række resistente bakterier, heriblandt MRSA (multiresistent stafylokokker) og campylobacter, der hvert år slår lige så mange amerikanere ihjel som hele Vietnamkrigen. |
Fornuftig brug og regulering
Antibiotika er fint at bruge, så længe det udelukkende bruges til behandling af infektioner og i nogle tilfælde til præventiv behandling af sygdomme. Dette skal dog tilstrækkeligt underbygges og skal godkendes af en dyrlæge. |
Antibiotikabrug sikrer dyrenes velfærdForbud mod antibiotika vil have negativ indvirkning på dyrenes velfærd. Dyrevelfærd er, baseret på en videnskabelig vurdering, når dyrene er sunde, komfortable, i stand til at udtrykke deres naturlige adfærd og ikke lider af ubehagelige tilstande såsom sygdom, frygt eller stress. Forbud eller kraftig reduktion af antibiotikabrug vil betyde at dyrlægerne ikke vil kunne afhjælpe sygdomme lige så effektivt og dermed betyde flere syge dyr og ringere dyrevelfærd. Antibiotika sikrer dyrenes velfærd ved at holde dem raske. Forsøget med forbud mod brug af lave doser af antibiotika som vækstfremmer og prævention mod sygdom i Danmark har vist at når der ikke længere er sub-terapeutisk brug af antibiotika så stiger forbruget af infektionsbekæmpende antibiotika, hvilket indikerer at flere dyr bliver syge. Vi skal selvfølgelig være bekymrede over udvikling af resistens, men der er få eller ingen beviser på at begrænsning af antibiotikabrug blandt fødeproducerende dyr vil forbedre menneskelig sundhed eller mindske risikoen for resistens i mennesker. |