Videnskabelig ekspertise
En af de helt store usikkerhedsfaktorer i kontroversen omkring brug af antibiotika i landbruget og hvorvidt det kan udvikle resistens, der kan overføres til mennesker er, hvordan man beviser eller modbeviser at zoonotisk smitte (smitte fra dyr til mennesker) af resistente bakterier finder sted.
Fra væsentlige aktører i både græsrodsgrupperingen og landbrugsorganisationsgrupperingen bliver der henvist til videnskabelige artikler for at føre bevis for deres argumentation. Hvis man kigger på rækken af artikler, der bliver henvist til optræder der forskelle i hvilken type af generaliseret naturvidenskabelig viden de udgør.
To eksempler fra artikler henvist til af græsrodsorganisation
Et studie af Koike et al. (2007) benyttede sig af målinger af grundvand fra forskellige brønde i nærheden af og langt fra to svinefarme samt i nærliggende laguner over en 3-årig periode. De fandt ved mikrobiologisk analyse af tilstedeværelsen af forskellige gensammensætninger i vandet, at der var et dynamisk og fluktuerende niveau af tetracycline resistens i grundvandet, men at der var signifikant højere tilstedeværelse af resistente gener i nærheden svinefarmene, hvilket indikerer at svineafføringen forurener vandet med antibiotikaresistente bakterier.
Akwar et al. (2007) undersøgte 155 personer tilknyttet 43 forskellige svinefarme for tilstedeværelsen af resistente grene af E. coli bakterier i deres afføring. De fandt, at tilstedeværelsen af resistent E. coli var højere blandt personer fra de farme, der anvendte medicin i svinerationerne (5,55%) sammenlignet med dem der ikke anvendte medicin (2,43%) (p=0.06). Derefter kørte de en logistisk regression, hvori de fandt at farmerens antal timer brugt i laden, håndteringen af syge grise og indtagelse af antibiotika alle korrelerede signifikant positivt med tilstedeværelsen af E. coli bakterier i afføringen. Deres konklusion er, at brug af antibiotika i føden blandt svin øger risikoen for resistente bakterier blandt beboere på svinefarme.
Et eksempel på artikel henvist til af landbrugsorganisation (de er alle risk assessment studier)
Alban et al. (2007) udførte i kølvandet på det danske frivillige forbud mod makrolider (en type antibiotika anvendt mod diarré blandt svin), der var mistænkt for at skabe resistens hos Campylobacter i grisetarme, en risikovurdering af brugen af makrolider. De anvendte en risikovurderingsmodel i 5 skridt. Første skridt var 'hazard identification', hvor faren blev vurderet ud fra EU data om tilstedeværelsen af Campylobacter bakterier i forskellige typer kødprodukter og grise, og kyllinger blev vurderet til at være potentielle farer. Andet skridt var 'release assessment', hvor tal fra tilstedeværelsen af makrolidresistente Campylobacterbakterier hos levende grise og høns blev medregnet. Tredje skridt var 'Exposure assessment', hvor den procentuelle tilstedeværelse af Campylobacter i kød i køledisken og antallet af tilfælde med campylobacteriosis i Danmark blev vurderet. Fjerde skridt 'consequence assessment', beskriver de uønskede konsekvenser baseret på tilgængelig data. Femte skridt, 'risk estimation', vurderer de fire andre kriterier og angiver en risikovurdering. I dette tilfælde blev risikoen vurderet til at være 'ubetydelig til lav' grundet de få tilfælde af dødelig udgang og det lave niveau af Campylobacter i danske svin og kød. Tabellen med vurderinger og konklusion er gengivet nedenfor:
Fra væsentlige aktører i både græsrodsgrupperingen og landbrugsorganisationsgrupperingen bliver der henvist til videnskabelige artikler for at føre bevis for deres argumentation. Hvis man kigger på rækken af artikler, der bliver henvist til optræder der forskelle i hvilken type af generaliseret naturvidenskabelig viden de udgør.
To eksempler fra artikler henvist til af græsrodsorganisation
Et studie af Koike et al. (2007) benyttede sig af målinger af grundvand fra forskellige brønde i nærheden af og langt fra to svinefarme samt i nærliggende laguner over en 3-årig periode. De fandt ved mikrobiologisk analyse af tilstedeværelsen af forskellige gensammensætninger i vandet, at der var et dynamisk og fluktuerende niveau af tetracycline resistens i grundvandet, men at der var signifikant højere tilstedeværelse af resistente gener i nærheden svinefarmene, hvilket indikerer at svineafføringen forurener vandet med antibiotikaresistente bakterier.
Akwar et al. (2007) undersøgte 155 personer tilknyttet 43 forskellige svinefarme for tilstedeværelsen af resistente grene af E. coli bakterier i deres afføring. De fandt, at tilstedeværelsen af resistent E. coli var højere blandt personer fra de farme, der anvendte medicin i svinerationerne (5,55%) sammenlignet med dem der ikke anvendte medicin (2,43%) (p=0.06). Derefter kørte de en logistisk regression, hvori de fandt at farmerens antal timer brugt i laden, håndteringen af syge grise og indtagelse af antibiotika alle korrelerede signifikant positivt med tilstedeværelsen af E. coli bakterier i afføringen. Deres konklusion er, at brug af antibiotika i føden blandt svin øger risikoen for resistente bakterier blandt beboere på svinefarme.
Et eksempel på artikel henvist til af landbrugsorganisation (de er alle risk assessment studier)
Alban et al. (2007) udførte i kølvandet på det danske frivillige forbud mod makrolider (en type antibiotika anvendt mod diarré blandt svin), der var mistænkt for at skabe resistens hos Campylobacter i grisetarme, en risikovurdering af brugen af makrolider. De anvendte en risikovurderingsmodel i 5 skridt. Første skridt var 'hazard identification', hvor faren blev vurderet ud fra EU data om tilstedeværelsen af Campylobacter bakterier i forskellige typer kødprodukter og grise, og kyllinger blev vurderet til at være potentielle farer. Andet skridt var 'release assessment', hvor tal fra tilstedeværelsen af makrolidresistente Campylobacterbakterier hos levende grise og høns blev medregnet. Tredje skridt var 'Exposure assessment', hvor den procentuelle tilstedeværelse af Campylobacter i kød i køledisken og antallet af tilfælde med campylobacteriosis i Danmark blev vurderet. Fjerde skridt 'consequence assessment', beskriver de uønskede konsekvenser baseret på tilgængelig data. Femte skridt, 'risk estimation', vurderer de fire andre kriterier og angiver en risikovurdering. I dette tilfælde blev risikoen vurderet til at være 'ubetydelig til lav' grundet de få tilfælde af dødelig udgang og det lave niveau af Campylobacter i danske svin og kød. Tabellen med vurderinger og konklusion er gengivet nedenfor:
To forskellige typer bevisførelse til videnskonstruktion
De refererede artikler er selvfølgelig kun et lille uddrag af alle de videnskabelige artikler, der henvises til, men illustrerer meget fint et skel mellem typer af videnskabelig bevisførelse, som aktørerne i kontroversen henviser til.
Begge de eksemplificerede artikler græsrodsorganisationerne henviser til anvender en form for korrelationsargument til at argumentere for at resistente bakterier i svin udledes i det omgivende miljø og at nærkontakt med svin, der er blevet fodret med antibiotika øger risikoen for resistente bakterier blandt mennesker. Argumentet går, at når vi finder høje koncentrationer af X, så finder vi også samtidig høje koncentrationer af Y (som deler visse væsentlige karakteristika med X) og når vi kontrollerer for Z finder vi stadig en signifikant korrelation. Altså må vores foreløbige konklusion være, at tilstedeværelsen af X fører til tilstedeværelsen af Y. Denne type argument prøver at undersøge overførslen af specifikke typer af gener og bakterier mellem forskellige typer af bakterieresevoirer; grisetarme, afføring, vand, mennesker osv. (Fremadrettet syn mod potentielle fremtidige overførsler)
For 'risk assessment' metoden, som er anvendt i alle de artikler, som henvises til af landbrugsaktøren gælder, at man vurderer risici ved at opskrive en række af nødvendige hændelser for at en given hændelse X finder sted. Derefter vurderer man sandsynlighederne for hver enkelt af de nødvendige hændelser for til sidst at komme frem til sandsynligheden for at hændelse X finder sted, som så er lig med sandsynligheden for at alle de nødvendige hændelser finder sted simultant. Denne type argument prøver ikke at undersøge om der kan ske overførsler, men arbejder derimod udfra at kvantificere den enkelte hændelse eller overførsel, så den fremkommer forsvindende lille sammenlignet med alle de gange det ikke sker. Ikke-hændelsen bliver lige så vigtig eller vigtigere end de få gange hændelsen finder sted.
Begge de eksemplificerede artikler græsrodsorganisationerne henviser til anvender en form for korrelationsargument til at argumentere for at resistente bakterier i svin udledes i det omgivende miljø og at nærkontakt med svin, der er blevet fodret med antibiotika øger risikoen for resistente bakterier blandt mennesker. Argumentet går, at når vi finder høje koncentrationer af X, så finder vi også samtidig høje koncentrationer af Y (som deler visse væsentlige karakteristika med X) og når vi kontrollerer for Z finder vi stadig en signifikant korrelation. Altså må vores foreløbige konklusion være, at tilstedeværelsen af X fører til tilstedeværelsen af Y. Denne type argument prøver at undersøge overførslen af specifikke typer af gener og bakterier mellem forskellige typer af bakterieresevoirer; grisetarme, afføring, vand, mennesker osv. (Fremadrettet syn mod potentielle fremtidige overførsler)
For 'risk assessment' metoden, som er anvendt i alle de artikler, som henvises til af landbrugsaktøren gælder, at man vurderer risici ved at opskrive en række af nødvendige hændelser for at en given hændelse X finder sted. Derefter vurderer man sandsynlighederne for hver enkelt af de nødvendige hændelser for til sidst at komme frem til sandsynligheden for at hændelse X finder sted, som så er lig med sandsynligheden for at alle de nødvendige hændelser finder sted simultant. Denne type argument prøver ikke at undersøge om der kan ske overførsler, men arbejder derimod udfra at kvantificere den enkelte hændelse eller overførsel, så den fremkommer forsvindende lille sammenlignet med alle de gange det ikke sker. Ikke-hændelsen bliver lige så vigtig eller vigtigere end de få gange hændelsen finder sted.
Analysen bygger på lister over videnskabelige artikler, der bliver henvist til på følgende sider (kommentarer er fra siderne selv):
http://keepfoodaffordable.com/issues/antibiotics/studies-on-antibiotics-in-animal-agriculture/
http://www.keepantibioticsworking.com/new/resources_library.php?categoryID=655&submit=Browse
http://keepfoodaffordable.com/issues/antibiotics/studies-on-antibiotics-in-animal-agriculture/
- Cox LA, Popken DA and Mathers JJ. 2009. Human health risk assessment of penicillin/aminopenicillin resistance in entercocci due to penicillin use in food animals. Risk Analysis 29(6):796-805. The conclusion of this risk assessment was that current penicillin usage in food animals in the United States presents very low (possibly zero) human health risks.
- Hurd HS, Doores S, Hayes D, Mathew A, Maurer J, Silley P, Singer R and Jones RN. 2004. Public health consequences of macrolide use in food animals: a deterministic risk assessment. Journal of Food Protection67(5):980-992. This risk assessment concluded demonstrated that the use of tylosin and tilmicosin in food animals presented a very low risk of human treatment failure, with an approximate annual probability of less than 1 in 10 million Campylobacter-derived and approximately 1 in 3 billion E. faecium-derived risk.
- Hurd HS and Malladi S. 2008. A stochastic assessment of the public health risks of the use of macrolide antibiotics in food animals. Risk Analysis 28(3):695-710. This risk assessment concluded that the predicted risk of suboptimal human treatment of infection with C. coli from swine is only 1 in 82 million with the risk from C. jejuni in poultry or beef being even less.
- Alban L, Okholm Nielsen E and Dahl J. 2008. A human health risk assessment for macrolide-resistantCampylobacter associated with the use of macrolides in Danish pig production. Preventive Veterinary Medicine 83:115-129. This risk assessment concluded that the risk associated with veterinary use of macrolides in Danish pigs for the human health of Danes seemed to be low.
- Cox LA and Popken DA. 2010. Assessing potential human health hazards and benefits from subtherapeutic antibiotics in the United States: tetracyclines as a case study. Risk Analysis 30(3):432-457. This paper concluded that quantitative risk assessment and empirical data indicate that continued use of subtherapeutic antibiotics in the United States has not harmed human health, and bans in Europe have not helped human health. Specifically tetracycline uses and resistance patterns suggest that there is no significant human health hazard from continued use of tetracycline use in food animals.
- FDA’s own published risk assessment on the use of estimated that the risk of treatment failure of E. faecium to a random member of the U.S. population use of streptogramins in animals range from 0.7 to 14 chances in 100 million in one year.
- Cox LA and Popken DA. 2004. Quantifying human health risks from virginiamycin used in chickens. Risk Analysis 24(1):271-288. This model showed that the theoretical statistical human health benefits of a van range from zero to less than one statistical life saved in both Australia and the United States over the next five years and are rapidly decreasing.
- Singer RS, Cox LA, Dickson JS, Hurd HS, Phillips I, Miller GY. 2007. Modeling the relationship between food animal health and human foodborne illness. Preventive Veterinary Medicine 79:186-203. This model examined the potential human health risks and benefits from interventions such as the continued use of antibiotics in animal agriculture. The model showed that small improvements in food animal health would likely result in significant reductions in human illness.
- Cox LA. 2005. Potential human health benefits of antibiotics used in food animals: a case study of virginiamycin. Environment International 31:549-563. This study concluded that increased human health risks from more pathogens reaching consumers if virginiamycin use was terminated were predicted to far outweigh benefits from reduced streptogramin-resistant vancomycin-resistant Enterococcus faecium.
http://www.keepantibioticsworking.com/new/resources_library.php?categoryID=655&submit=Browse
- Addressing Externalities From Swine Production to Reduce Public Health and Environmental Impact| David Osterberg, MS, and David Wallinga, MD
- Antibiotic use in agriculture and its impact on the terrestrial environment
Author(s): Kumar, K; Gupta, SC; Chander, Y; et al. - Monitoring and source tracking of tetracycline resistance genes in lagoons and groundwater adjacent to swineproduction facilities over a 3-year period
Author(s): Koike, S.; Krapac, I. G.; Oliver, H. D.; et al. - Risk factors for antimicrobial resistance among fecal Escherichia coli from residents on forty-three swine farmsAuthor(s): Akwar, T. H. ; Poppe, C. ; Wilson, J. ; et al.