Hvad er multiresistens og hvordan relaterer det sig til landbruget
Multiresistente bakterier dækker i daglig tale over bakterier, der udvikler resistens over for mange forskellige antibiotika. Virkeligheden er at bakterier udvikler forsvarsmekanismer overfor et stigende antal antibiotika, og frygten i den lægevidenskabelige verden er, at der på et tidspunkt vil udvikle sig en slags "superbugs" eller superbakterier, som ikke kan behandles. Der er en bred enighed blandt danske eksperter, om at det næppe er muligt, at vi i fremtiden finder flere nye typer af antibiotika, og derfor er det nødvendigt at bakterierne ikke bliver resistente overfor de typer vi har.
Helt grundlæggende er det unikke ved antibiotika er, at det er ekstremt giftigt over for bakterier, men skader på ingen måde mennesker. Men for at antibiotikummet skal virke mod bakterier uden at skade os, skal det binde til én ud af 20-30 forskellige receptorer, som bakterier har, og som vi ikke har. Der er altså ikke mere end 20-30 steder, hvor bakterierne kan rammes, og derfor er det vigtigt at bruge antibiotika rigtigt.
Helt grundlæggende er det unikke ved antibiotika er, at det er ekstremt giftigt over for bakterier, men skader på ingen måde mennesker. Men for at antibiotikummet skal virke mod bakterier uden at skade os, skal det binde til én ud af 20-30 forskellige receptorer, som bakterier har, og som vi ikke har. Der er altså ikke mere end 20-30 steder, hvor bakterierne kan rammes, og derfor er det vigtigt at bruge antibiotika rigtigt.
Forklaringen er, at nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran, og er derfor naturligt resistente overfor visse antibiotika. Der er derfor en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelsen af antibiotika bliver de følsomme bakterier hæmmet i deres vækst eller fjernet og pladsen bliver overtaget af bakteriearter, der er naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører returnere bakteriefloraen til den oprindelige flora, hvis der stadig forekommer eller tilføres følsomme bakterier, da de følsomme bakterier vil overvokse de resistente. Men hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier ikke have mange chancer for at forblive følsomme.
|
Enkelte antibiotika har en særlig stor evne til at selektere resistens, ligesom visse bakteriearter nemmere bliver resistente. Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som f.eks. plasmider, sker der let overførsel af resistens, hvor der ligger mange bakteriearter sammen som f.eks. i tarmen. Det er vist, at resistente bakterier i fødevarer, f.eks. colibakterier, nemt overfører deres resistens til bakterier i tarmen. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget - også vigtige for mennesker. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - altså have samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af alle de antibiotika, som de er resistente overfor. Frygten er derfor at, der sker en for stor spredning af denne type af multiresistente bakterier.
Det er især de bredspektrede typer af antibiotika, der rammer flere typer af bakterier, som er et problem. De bredspektrede antibiotika er nemmere at bruge, fordi der er større sandsynlighed for, at de virker, men til gengæld er der også større sandsynlighed for, at der udvikles resistens for flere antibiotika i flere bakteriegrupper. Det kan ses som en fordel for den enkelte patient på den korte bane, fordi behandlingen oftere virker, men for samfundet kan det være problematisk, da det forcerer udviklingen af multiresistens. På den lange bane er det også skidt for patienten, fordi vedkommende vil have en større sandsynlighed for at få en infektion med en resistent bakterie senere i livet.
Ifølge Landbrug og Fødevarer benyttes der i USA op til 6 gange mere antibiotika end i Danmark, og Danmark anses derfor ofte som et foregangsland i verden. I et land som USA opretholdes derfor et stort selektionspres og en stor risiko for udviklingen af multiresistens pga. det høje forbrug af bredspektret antibiotika. Dette er også et problem for Danmark, fordi indsatsen mod multiresistens kun virker internationalt.
Det er især de bredspektrede typer af antibiotika, der rammer flere typer af bakterier, som er et problem. De bredspektrede antibiotika er nemmere at bruge, fordi der er større sandsynlighed for, at de virker, men til gengæld er der også større sandsynlighed for, at der udvikles resistens for flere antibiotika i flere bakteriegrupper. Det kan ses som en fordel for den enkelte patient på den korte bane, fordi behandlingen oftere virker, men for samfundet kan det være problematisk, da det forcerer udviklingen af multiresistens. På den lange bane er det også skidt for patienten, fordi vedkommende vil have en større sandsynlighed for at få en infektion med en resistent bakterie senere i livet.
Ifølge Landbrug og Fødevarer benyttes der i USA op til 6 gange mere antibiotika end i Danmark, og Danmark anses derfor ofte som et foregangsland i verden. I et land som USA opretholdes derfor et stort selektionspres og en stor risiko for udviklingen af multiresistens pga. det høje forbrug af bredspektret antibiotika. Dette er også et problem for Danmark, fordi indsatsen mod multiresistens kun virker internationalt.
Dansk og Amerikansk kontekst
Dansk landbrug stoppede brugen af antibiotika som vækstfremmere i 1999/2000. Stoppet resulterede i et betydeligt fald i landbrugets samlede medicinforbrug. Siden har der været en svag stigning i brugen af antibiotika indtil 2009, hvor forbruget har været dalene, men pga. Danmarks 29,4 millioner svin er risikoen for resistens overfor bestemte bakterier dog stadig overhængende. Siden 1. januar 2006 har antibiotiske vækstfremmere været forbudt at bruge i hele EU og de danske myndigheder fjerner med jævne mellemrum anbefalinger til bestemte typer af antibiotika, hvorved der lægges pres på landmændene til at stoppe brugen af dem.
I USA er der intet forbud mod brugen af antibiotika som vækstfremmer og modsat Danmark må man dermed bruge antibiotika til andre formål end infektionsbekæmpelse. Brugen af vækstfremmer bliver snarere begrænset af markedshandlinger, hvor eksempelvis MCDonalds og KFC begge sagt at de ikke vil anvende kyllingekød med vækstfremmer. Derudover kan kød med vækstfremmer ikke eksporteres til EU. FDA (Food and Drug Administration) har indført et 'judicious use programme' som er en guideline, der angiver gode råd til anvendelse af antibiotika, så man undgår at fremme resistente bakterier. Denne guideline er dog ikke lov men udelukkende et frivilligt forslag til landbruget.
Den nyeste udvikling i USA er, at FDA blev sagsøgt i foråret af en række aktivister for ikke at følge op på deres egen vurdering af antibiotika som potentiel trussel mod folkesundheden. FDA tabte søgsmålet og er i fremtiden tvunget til at forbyde brug af vækstfremmer, medmindre det kan bevises at de ikke udgør en sikkerhedsrisiko. På den måde er der sket en forskydning af bevisbyrden idet industrien skal bevise, at den anvendte antibiotika er sikker ift. udviklingen af zoonotisk overført resistens.
I USA er der intet forbud mod brugen af antibiotika som vækstfremmer og modsat Danmark må man dermed bruge antibiotika til andre formål end infektionsbekæmpelse. Brugen af vækstfremmer bliver snarere begrænset af markedshandlinger, hvor eksempelvis MCDonalds og KFC begge sagt at de ikke vil anvende kyllingekød med vækstfremmer. Derudover kan kød med vækstfremmer ikke eksporteres til EU. FDA (Food and Drug Administration) har indført et 'judicious use programme' som er en guideline, der angiver gode råd til anvendelse af antibiotika, så man undgår at fremme resistente bakterier. Denne guideline er dog ikke lov men udelukkende et frivilligt forslag til landbruget.
Den nyeste udvikling i USA er, at FDA blev sagsøgt i foråret af en række aktivister for ikke at følge op på deres egen vurdering af antibiotika som potentiel trussel mod folkesundheden. FDA tabte søgsmålet og er i fremtiden tvunget til at forbyde brug af vækstfremmer, medmindre det kan bevises at de ikke udgør en sikkerhedsrisiko. På den måde er der sket en forskydning af bevisbyrden idet industrien skal bevise, at den anvendte antibiotika er sikker ift. udviklingen af zoonotisk overført resistens.